Fødsel
Fødselsregistrering
En fødsel registreres på baggrund af en jordemoderanmeldelse/digital anmeldelse. Forældre skal ikke anmelde fødslen.
Er barnets forældre ikke gift, kan en omsorgs- og ansvarserklæring udfyldes på borger.dk
Navngivning
Inden barnet er seks måneder, skal det have et navn. Navngivelse kan finde sted ved dåb eller via borger.dk.
Dåb
Dåben er det ritual, der optager et menneske i den kristne kirke og i menigheden. I dåben bliver barnet (eller den unge/voksne) velsignet og får Guds løfte om, at han vil følge det som sit eget barn med kærlighed og velsignelse.
Man kan altid blive døbt i den Danske Folkekirke - uanset alder. Dåben foregår normalt ved en almindelig søndagsgudstjeneste eller ved en af vores månedlige lørdagsdåb. Som udgangspunkt ligger disse den anden lørdag i måneden kl. 10.00 i Nørre Dalby Kirke, kl. 11.00 i Kimmerslev Kirke og kl. 12.00 i Borup Kirke.
Kontakt én af sognepræsterne i god tid og aftal en dato for dåben. Du kan finde kontakt oplysninger ved at trykke på dette link.
Godt at vide
- Før dåben mødes forældrene med den præst, der skal foretage dåben.
- Der skal indskrives to til fem faddere
- Fadderne skal være døbt med den kristne dåb og være nået konfirmationsalderen
- Faddernes navne og adresser skal oplyses til kirkekontoret
- Efter dåben udleveres barnets dåbsattest