Sangerlaug

Sangerlaug - uforpligtende sangfællesskab

Vi kender det. Man synes ikke, at man kender hverken salmen eller melodien til det, der skal synges ved gudstjenesten. Nu er der en chance for at blive bedre forberedt. Kom frisk til Borup kirke onsdag d. 5. december fra kl. 17.00 - 18.00. Her vil kirkesanger Julie Holmegaard Schade øve den kommende søndags salmer med alle, der har lyst til at være med til at synge, og sognepræst Lis Levring vil give en kort beskrivelse af de salmer, hun har valgt til denne søndag. Der vil også blive serveret en lille forfriskning. Onsdag øves der og søndag synges der. Et lille minikor/sangerlaug til søndagens gudstjeneste. Alle er velkomne.