Præstens skrivebord

Når alt bliver usikkert 

 

Det har været en mærkelig marts måned. Alle de ting, der var planlagt, blev skrinlagt. Sært at se de faste rutiner i hverdagen, som man regner for mur- og nagelfaste, pludselig blive helt løse i furerne og forsvinde. 

På egen krop mærker man, hvor lille man er, når en storm som Corona-virussen skyller ind over landet. 

 

 

”Vi stolte Adams slægter kun såre lidet mægter”, hedder det i salmen ”Sig månen langsomt hæver”. Og lige præcis den strofe har kørt rundt i mit hoved. For som samfund er vi jo selvsikre nok til daglig, ”stolte” er både Adams og Evas slægter. Og alligevel skal der ikke andet end en virus fra Kina til at vise, hvor usikkert det hele i grunden er. 

 

 

Midt i usikkerheden skal vi minde os selv og hinanden om, at der heldigvis stadig er NOGET, der står fast. Og det er, at der er én, der er større end os, og i hvis hænder vi er. Ham vi altid kan vende os til, som et barn kan vende sig til sin far. Ikke mindst, når alt er usikkert, giver det ro - i hvert fald i min sjæl - at folde hænderne og bede den bøn, Jesus har lært os: ”Fader vor…. 

 

Katrine Winkel Holm